Som trafikplanlægger frygter jeg dødsulykker rigtig meget, da jeg efterfølgende spørger mig selv “har jeg gjort mit job godt nok? Kunne jeg have foretaget noget specifikt lige præcis på denne lokalitet? Har jeg mon overset et eller andet?. Borgerne sidder også ofte med spørgsmålet “hvorfor har kommunen ikke gjort noget før? Skulle der virkelig en dødsulykke til?.

Spørgsmålene er mange, og derfor er det utroligt vigtigt at kende til de konkrete omstændigheder når der sker et færdselsuheld, og i særdeleshed, når der sker en dødsulykke på vejnettet. I dette indlæg gennemgår jeg det forløb som sker i kølvandet på en dødsulykke.

Vejdirektoratet satte i 2018 20 ATK-standere(stærekasser) op på 11 uheldsbelastede steder i Danmark, hvor der også blev målt høje hastigheder. Nu har Vejdirektoratet udgivet en evaluering af ATK-standerne. I dette indlæg gennemgår jeg de væsentligste punkter af evalueringen.

De fleste tænker nok at færdselstavler er en forholdsvis nymoderne opfindelse, som kom til i forbindelse med udbredelsen af motorkøretøjerne. I Odense findes der i krydset Horsetorvet og Munkemøllestrædeen en færdselstavle, som henvender sig til ryttere og hestevogne.

Som følge af de ringe oversigtsforhold i krydset er der på bygningen placeret et skilt, hvorpå der står “Skridt om Hjørnet”. Der henvises til, at man hverken må trave eller galopere rundt om hjørnet, og regulerer således ryttere og hestevognes hastighed. Et sjovt levn fra gamle dage, hvor færdselstavler også var nødvendige.

Som man kan se på billederne har færdselstavlerne altså eksisteret før motorkøretøjerne kom til, hvilket er meget interessant. Hvis du har kendskab til andre gamle færdselstavler må du meget gerne sende mig en e-mail.

Jeg bliver i rigtig mange sager spurgt ind til, hvorfor jeg anskuer parkeringsbåse som er placeret i oversigtsarealet i et vejkryds for et problem. Jeg kommer derfor med en række eksempler, som illustrerer problemstillingen ved at have parkeringsbåse i oversigtsarealerne.