En af de alvorligste uheldstyper på de danske veje er frontalkollisioner, da denne uheldstype oftest ender med alvorlige personskader. Derfor er det vigtigt at kende mere til de parametre, som føre til frontalkollisioner.
Hvorfor sker frontalkollisioner på de danske landeveje? Er det i forbindelse med overhalinger eller er der nogle helt andre årsager? Dette har Havarikommissionen undersøgt i en ny temaanalyse.
I dette indlæg gennemgår jeg Havarikommissions rapport over 28 frontalkollsioner.
Baggrund
Havarikommissionen har i 2022 foretaget en temaanalyse af 28 frontalkollisioner, som alle resulterede i et dødsfald hos en af de involverede personer. I forbindelse med undersøgelsen er der foretaget interviews med 45 involverede samt 34 vidner.
Uheldene skete i perioden september 2020 til november 2021 og alle i landzonen.Uheld som mistænkes for at være selvmord(f.eks. bevidst at påkøre en anden trafikant) er frasorteret, og indgik derfor ikke i temaanalysen.
Typiske uheldsfaktorer
Man fristes til at tro, at hovedparten af frontalkollisioner sker i forbindelse med en overhaling. Dette er dog ikke tilfældet, da det kun er et ud af de 28 uheld som er forårsaget af en overhaling. De typiske uheldsfaktorer er som følgende.
- Uopmærksomhed: I over halvdelen af uheldene har chaufføren ikke været opmærksom på, at bilen har bevæget sig over i det modsatrettede kørespor. I disse tilfælde har chaufføren været distraheret f.eks. mobiltelefonen eller lignende.
Det vurderes også, at chaufførerne i nogle tilfælde har været træt og faldet kortvarigt i søvn, og derfor overskred vejmidten. Det er værd at bemærke, at der i disse uheld oftest var en sovende medpassager, og at føreren ikke havde kørt i langt tid forud for uheldet. - Alkohol og narko: En fjerdedel af uheldene vurderes at skyldes alkohol, narko eller medicin. I disse tilfælde var der oftest tale om en føre som havde et vedvarende misbrug, og i en del tilfælde havde føreren også fået frakendt sit kørekort som følge af tidligere narkokørsel.
- Dårlige rabatter: Nogle enkelte uheld vurderes at være sket som følge af manglende vedligehold af rabatten eller, at selve rabat udformningen var uhensigtsmæssigt og ikke fulgte vejreglernes anbefalinger. Eksempelvis skyldtes et højt asfaltopspring at en føre mistede herredømmet over sin bil,da vedkommende forsøgte at trække sit køretøj tilbage på kørebanen.
Hvilke skadesfaktorer spillede ind?
Der er flere forskellige forhold som kan minimere eller forværre en skaderne i et færdselsuheld. De væsentlige skadesfaktorer var følgende:
- Hastighedsovertrædelser: Høje hastigheder bidrag til alvorlighedsgraden af skaderne i en femtedel af uheldene. Det var typisk hos den part, som kom over i den forkerte vognbane som kørte for stærkt. Det vurderes, at to uheld kunne være undgået hvis hastighedsgrænsen var blevet overholdt.
- Størrelsesforhold på køretøjerne: I de tilfælde hvor der var forskel på køretøjets størrelse, f.eks. når en personbil kører ind i en lastbil, var endte det altid med at personen i den mindre bil blev dræbt.
- Manglende selebrug: Som følge af manglende sikkerhedssele pådrog 6 fører/passagerer sig alvorlige skader. I et tilfælde vurderes det, at en lastbilchaufføre havde overlevet såfremt han havde anvendet sikkerhedsselen korrekt.
- Forkert sæde/rat justering: 3 personer pådrog sig alvorlige skader som følge af, at de sad for tæt på rattet, da de ikke havde tilpasset hverken sædet eller rattet til deres højde.
Opsamling
Frontalkollisioner er en af de alvorligste færdselsuheld som kan ske, da der som regel er høje hastigheder involveret. Det er derfor vigtigt, at viden omkring denne uheldstype belyses mere så uhelds- og skadesfaktorene kan forebygges.
I næste uge belyser jeg havarikommissionens anbefalinger til, hvilke virkemidler der kunne have forebygget uheldene.
Kilde: Dette indlæg er baseret på rapporten “Frontalkollisioner, Temrapport nr. 18, 2022, Havarikommissionen“.