Hvor meget betyder vejbelægningen mon for trafikstøjen? Kan man reducere støjen med en anden belægningstype? Og hvad betyder slidtagen af vejen mon for støjen?
I sidste uge beskrev jeg trafikmængdens indflydelse på trafikstøjen, og i denne uge kaster jeg mig over vejbelægningens indflydelse på trafikstøjen.
Effekten af støjdæmpende vejbelægninger
Anvendes en støjdæmpende vejbelægning, f.eks. en poroelastisk belægning, kan der opnås en støjreduktion på helt op til 6 -8 dB, hvilket anses som værende en væsentlig og tydelig ændring af støjniveauet.
For at opnå den samme virkning som en støjdæmpende belægning skal hastigheden på vejstrækningen sænkes med ca. 60-80 km/t, eller også skal over 65% af trafikmængden fjernes fra vejen.
Forskellige typer støjreducerende vejbelægninger
Inden for støjreducerende vejbelægninger findes der tre hovedtyper:
- Tyndlagsbelægninger, som kan dæmpe støjen med op til 3 dB i forhold til den traditionelle slidlagstype. Den forventede effekt forventes at være 1,5-2 dB i belægningens levetid.
- Et- eller tolags drænasfalt, som kan dæmpe støjen med 2-4 dB eller mere. Drænasfalten er tykkere og mere porøs end den traditionelle belægnings type. Drænasfalt kan også anvendes til vejafvanding, da den porøse vejbelægning kan opsamle vand fra regnskyld.
- Poroelastisk belægning, som kan dæmpe støjen med 5-8 dB i forhold til den traditionelle belægnings type. Denne type belægning erstatter stenmaterialet med gummigranulat.
I Danmark anvendes typisk det støjreducerende slidlag i form af en tyndlagsbelægning, da de øvrige belægningstyper er dyrere at anlægge samt vedligeholde. Dog er drænasfaltet begyndt at vinde interesse pga. muligheden for vejafvanding.
Størst virkning ved hastigheder på 60 km/t eller derover
En stor del af støjen kommer fra køretøjets motor og vindmodstanden, men det er kontakten mellem dækket og vejbanen som støjer mest. Dette forklarer også hvorfor det er muligt, at opnå en stor reduktion i støjen med en anden vejbelægningstype.
Køretøjerne skal dog op i en vis hastighed før, at støjen fra dækkene er den dominerende støjfaktor. For personbiler begynder dækstøjen først at være dominerende fra ca. 40 km/t, hvorimod tunge køretøjer, som f.eks. lastbiler, skal op på en hastighed af 55-60 km/t. Det betyder altså, at støjreducerende vejbelægninger ikke har den store effekt på boligveje, hvor hastigheden typisk er under 50 km/t.
Vejbelægningens beskaffenhed spiller også en rolle
Slidtage på vejene spiller naturligvis en rolle for støjniveauet, da en nedslidt vej i nogle tilfælde har huller, som resulterer i hørbare “dump” når køretøjerne passerer hullet. Ligeledes kan løse brønddæksler give øgede støjgener.
Anvendes drænasfalt som belægningstype reduceres den støjdæmpende effekt med tiden, da det porøse materiale fyldes med skidt og snavs. Dette kan dog undgås ved at højtryksspule asfalten et par gange om året.
Afrunding
Vejbelægningen betyder i den grad noget for trafikstøjen, da en god støjdæmpende belægning kan reducere støjen med 6-8 dB, hvilket er en væsentlig og tydelig ændring. Den mest anvendte støjreducerende asfalt i Danmark er en tyndlagsbelægning, som typisk reducere støjen med 1,5-2dB.
På en dårlig vedligeholdt vej er der risiko for huller og løse brønddæksler, hvilket giver anledning til øgede støjgener. Ydermere skal veje med drænasfalt også højtryksspules nogle gange om året for at bibeholde den støjdæmpende virkning, da skidt og snavs samler sig i det porøse materiale.
I mit næste indlæg omkring trafikstøj belyser jeg, hvilken indvirkning et støjhegn har på trafikstøjen.
Dette indlæg bygger på følgende kilde:
TRAFIKSTØJ – ET OVERSET SAMFUNDSPROBLEM, Maj 2016.