Hvad gør kommunen når der sker en dødsulykke på vejnettet?

Som trafikplanlægger frygter jeg dødsulykker rigtig meget, da jeg efterfølgende spørger mig selv “har jeg gjort mit job godt nok? Kunne jeg have foretaget noget specifikt lige præcis på denne lokalitet? Har jeg mon overset et eller andet?. Borgerne sidder også ofte med spørgsmålet “hvorfor har kommunen ikke gjort noget før? Skulle der virkelig en dødsulykke til?.

Spørgsmålene er mange, og derfor er det utroligt vigtigt at kende til de konkrete omstændigheder når der sker et færdselsuheld, og i særdeleshed, når der sker en dødsulykke på vejnettet. I dette indlæg gennemgår jeg det forløb som sker i kølvandet på en dødsulykke.

Besigtigelse af uheldslokaliteten

Vejdirektoratet besigtiger lokaliteten sammen med Politiet og Kommunen. På besigtigelsen gennemgås uheldsforløbet med hjælp fra politiets efterforskning. Der kan være tale om videomateriale, vidneudsagn og billeder af selve uheldet.

Repræsentanter fra Vejdirektoratet og Fyns Politi besigtiger en dødsulykke lokalitet.

De geometriske forhold på uheldslokaliteten granskes, hvor bl.a. oversigtsforhold, vejens hældning, skilte- og afmærkning gennemgås. Er der tidligere registreret færdselsuheld på lokaliteten gennemgås disse også.

Besigtigelsen giver også mulighed for at danne sig et indblik over trafikanternes adfærd. Uheldslokaliteten kan være indrettet på en sådan måde, så trafikanterne opfører sig uhensigtsmæssigt. Der kan f.eks. være tale om et venstresvingsforbud som ikke overholdes, eller et vejforløb som ikke er selvforklarende og derfor skaber forvirring hos trafikanterne.

Årsagen til dødsulykken determineres

Når alle forholdene omkring uheldsforløbet og uheldslokaliteten er gennemgået, opstår der som regel et godt billede af hvad der skete op til dødsulykken. I de fleste tilfælde er der tale om en kombination af trafikantadfærd, køretøjets beskaffenhed og trafikmiljøets udformning.

Diagrammet viser andelen af faktorer i færdselsuheld. F.eks. skyldes 44% af alle uheld udelukkende menneskelige faktorer (Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan 2013-2020 – Hver ulykke er én for meget – et fælles ansvar, 2013)

I nogle tilfælde er det dog vanskeligt at determinere hvorfor dødsulykken skete. Dette kan skyldes manglende vidner som kan klarlægge uheldsforløbet eller tilfælde, hvor den ene part i uheldet gjorde noget fuldstændigt uventet som umiddelbart ikke kan forklares – eksempelvis en bilist som pludseligt trækker over i den modsatrettede kørebane.

Kunne dødsulykken være undgået?

Det oplagte spørgsmål er naturligvis, hvorvidt dødsulykken kunne være undgået. Svaret er desværre ikke altid ligetil, da den menneskelige faktor kan være vanskelig at tage højde for. Et vejkryds kan være indrettet efter alle kunstens regler og alligevel kan der ske en dødsulykke, som er forårsaget af en spritbilist eller en uopmærksom trafikant.

Pårørende har efterladt blomster efter en dødsulykke.

Når der sker en dødsulykke på en lokalitet granskes alle muligheder naturligvis for at forbedre og forebygge lignende ulykker. I nogle tilfælde er det muligt at forbedre lokaliteten, f.eks. via bedre/anderledes signalregulering eller implementering af duk friske trafiksikkerhedsmæssige tiltag. Dog er det ikke sikkert, at disse tiltag havde afhjulpet dødsulykken.

Hvorfor er der ikke sat ind med tiltag tidligere?

Kommunerne foretager løbende en vurdering af vejnettet. Er der en lokalitet som begynder at vise et systematisk uheldsbillede, indsættes der med forebyggende tiltag hvis det er muligt. Det kan være et vejkryds som signalreguleres som følge af et stigende antal uheld, eller en lokalitet som helt ombygges. Ligegyldigt hvor godt trafikmiljøet er indrettet, er det vanskeligt helt at eliminere færdselsuheld pga. den menneskelige faktor.

Et forsøg med “Fuldt stop” i krydset Absalonsgade og Allégade i Odense, som følge af et stigende antal færdselsuheld og nærved uheld.

Igennem tiden har jeg modtaget rigtig mange borgerhenvendelser vedr. farlige vejstrækninger og vejkryds i Odense. Disse henvendelser tages naturligvis meget alvorligt, og mine kollegaer og jeg gransker de enkelte lokaliteter og vurderer på trafiksikkerheden. Kan der foretages forbedringer igangsættes disse naturligvis, men ofte er den påklagede lokalitet anlagt og skiltet efter alle kunstens regler, hvorfor der umiddelbart ikke er en oplagt mulighed for forbedring. Når der sker en dødsulykke findes der som regel altid en borgergruppe, som tidligere har rettet henvendelse til kommunen netop omkring den specifikke uheldslokalitet, og det kan derfor vække undren hos borgerne, hvorfor kommunen ikke har grebet ind tidligere.

Medieomtale og politik

Når der sker en dødsulykke er det i min erfaring meget forskelligt, hvor meget mediedækning den enkelte dødsulykke får – nogle sager får meget omtale og andre meget lidt. Hvordan det kan være kan jeg desværre ikke forklare, dog er der en tendens til, at unge/børn fylder mere i mediebilledet end voksne.

Får en dødsulykke meget medieomtale følger der som regel et større stykke arbejde med. Eksempelvis inddrages borgerne af aviserne og skal udpege div. lokaliteter som de finder farlige, og disse lokaliteter skal efterfølgende gennemgås af embedsværket. Endvidere er der flere borgere som skriver ind omkring andre lokaliteter som de finder bekymrende. Har nogle lokale borgere tidligere rettet henvendelse til kommunen vedr. uheldslokaliteten eller det omkringliggende vejnet hænder det også, at disse ønsker imødekommes til trods for, at tiltagene ikke havde afhjulpet dødsulykken.

Jeg har personligt intet imod den medieomtale som dødsulykkerne får, da dette er med til at skabe årvågenhed omkring visse problemstillinger og sikre, at der fortsat sættes midler af til trafiksikkerhedsarbejdet. Dog finder jeg det som en kedelig oplevelse, når der hentydes til, at embedsværket først tager borgerhenvendelserne seriøst når der sker en dødsulykke.

Afrunding

Dødsulykker tages meget seriøst af Kommunen, Vejdirektoratet og Politiet. Dødsulykkerne sker er som regel af en kombination af trafikantadfærd, køretøjets beskaffenhed og trafikmiljøets udformning.

Kommunerne foretager en løbende overvågning af vejnettet og forsøger så vidt muligt, at forebygge færdselsuheld med div. tiltag, dog er den menneskelige faktor vanskelig helt at eliminere. Derfor kan der ske en dødsulykke i et vejkryds som er anlagt efter alle kunstens regler.

Som trafikplanlægger fylder specielt dødsulykker meget for mig, da jeg naturligvis spørger mig selv om, hvorvidt jeg har gjort mit arbejde godt nok eller, om jeg mon havde overset noget. Jeg er derfor glad for, at specielt dødsulykker granskes i den høje detaljegrad som er tilfældet i Danmark.

Andre spændende indlæg