Signalregulerede kryds er en ganske smart idé – man skal stoppe for rødt og køre når der er grønt. Desværre sker det at nogle trafikanter af uransagelige årsager kører over for rødt og derved forårsager et uheld.
I dette blogindlæg præsenterer jeg en tanke omkring det perifere syn, og hvorfor det kan forårsage at nogle trafikanter ubevidst foretager en rødkørsel.
Mærkværdig observering
En aften hvor jeg var ude at køre i min bil i Odense, stoppede jeg for rødt i et kryds. Her observerede jeg, at bilisten foran mig sad og kiggede ned i sin mobiltelefon imens han ventede på, at signalet skulle skifte til grønt – og her skete der noget mærkværdig.
Da signallanternen i venstresvingsbanen skiftede til grønt, kørte bilisten ud i krydset til trods for, at der fortsat var rødt i gennemfartssporet som han holdt i. Dette studsede jeg naturligvis en del over resten af aftenen og de efterfølgende dage.
Hvorfor kørte trafikanten over for rødt?
Som trafikant lærer man hurtigt at grøn betyder kør – ja det er nærmest en automatisk reaktion, som man efter mange år har indarbejdet. Da trafikanten sad og kiggede ned på sin mobiltelefon havde han således ikke direkte fokus på signallanternerne i krydset.
Såfremt man sidder i sine egne tanker, med mobilen i skødet og sms’er eller andet, kan det grønne lys fra nabo signalet muligvis ses i periferien af ens synsfelt. Det perifere syn omtales også som orienteringssynet, da dette benyttes til at orientere sig om omgivelserne. Det perifere syn kan også opfange svagere lyskilder når det er mørkt.
Da signallanternen for venstresvingssporet skiftede til grønt kan det tænkes, at trafikanten så det grønne lys i periferien af sit synsfelt og troede derfor, at der var grønt i hans retning da han ikke var særligt opmærksom på sine omgivelser.
En mulig løsning på problematikken
I mange signalregulerede kryds er der opsat såkaldte skygger på de enkelte signallanterne, hvilket primært tjener to formål:
1. Signalbilledet tydeliggøres da pæreren i lanternen er skygget for solen og luminansen fra signallampen øges.
2. De enkelte signallanterne er lettere at adskille fra hinanden.
Af gode grund kan skyggen ikke skærme for hele signallanternen, og det kan derfor være en svær opgave at sikre, at lyset fra signallanternen ikke rammer de andres trafikanters perifere syn.
Det kan være være muligt at dreje skyggerne en smule så lyset spærres bedre. Ydermere kan selve signallanternen muligvis også drejes en smule.
Undersøgelse i Odense under opsejling
I Odense Kommune findes der rigtig mange signalregulerede kryds, og i mange af disse findes der desværre uheld som er forårsaget af en rødkørsel. Dette er til trods for, at signalbilledet i krydsene er tydelige og at der i signalprogrammet ikke findes nogle uhensigtsmæssigheder.
Derfor er der en oplagt idé at undersøge, hvor meget af lyset fra nabo signalet der rammer trafikantens perifere syn.
I første omgang foretages en besigtigelse af de forskellige signalregulerede kryds i aftentimerne. Her kan man danne sig et overblik over, hvor meget lys fra nabosignalet der egentlig rammer det perifere synsfelt.
Skulle det vise sig at være et generelt problem kan vi forsøge, at dreje signallanternerne eller skyggerne en smule. Måske det er tilstrækkeligt til at løse problemstillingen. Alternativt kan en ny typeskygge muligvis anvendes, som skærmer signallanternen meget mere end de nuværende.
Jeg kommer med en opdatering omkring denne undersøgelse i den nærefremtid.
Afrunding
Der er rigtig mange årsager til at trafikanterne foretager rødkørsler, og det tilfælde jeg har beskrevet i dette indlæg, kan det også være forårsaget af en helt anden faktor. Et oplagt eksempel kan være, at chaufføren lagde mærke til, at de venstresvingende trafikanter begyndte at køre og derfor fejltolkede situationen – mulighederne er mange.
Jeg er spændt på hvad undersøgelsen i Odense viser. Har du kendskab til en undersøgelse som belyser, hvordan trafikanternes perifere syn bevirker adfærden i trafikken må du endelig lade mig høre.