Havarikommissionen har udgivet en ny rapport, hvori de har analyseret 23 alvorlige ulykker med varebiler. I dette indslag gennemgår jeg hovedresultaterne fra rapporten, så du får en indsigt i, hvorledes trafiksikkerheden kan forbedres for varebiler. Hertil kommer jeg også med mine tanker vedr. trafiksikkerheden omkring varebiler.
Baggrund og formål
Havarikommisionen udgav i 2005 en rapport, hvor færdselsuheld med varebiler blev analyseret. Rapporten viste bl.a., at uheld med varebiler som regel er mere alvorlige end uheld med personbiler. Endvidere er det oftest personerne i personbilen som kom alvorligt til skade i uheldene. Der er dog sket en del ting med trafikmønstre, trafikantadfærd samt sikkerhedsudstyr i bilerne som gør, at forholdene beskrevet i rapporten fra 2005 muligvis ikke er retvisende mere. (Ulykker med store varebiler, 2005)
I takt med en stigende e-handel forventes der også et større antal varebiler på det danske vejnet og derfor har Havarikommisionen besluttet, at det er på tide at gennemføre en ny analyse af uheld med varebiler, så fremtidige uheld med varebiler kan forebygges.
Dette indlæg er baseret på rapporten Varebilsulykker – Temarapport nr. 17, 2021.
Typiske uheldssituationer
Ud af de i alt 23 uheld var 12 bagendekollisioner, hvor varebilsføreren kørte op i bagenden af et andet køretøj. I omtrent halvdelen af uheldene kørte varebilsførerne over hastighedsgrænse, hvilket i nogle tilfælde resulterede i en forværret personskade. Hovedparten af disse uheld skete på motorvejen.
Udover bagendekollisionerne skete der også 5 frontalkollisioner. Disse uheld skete både på landvejene og i byzonen.
Der er sket 3 krydsuheld hvor varebilsføreren ikke overholdt sin vigepligt.
Typiske årsager til uheldene
Uopmærksomhed
Den hyppigste årsag til at uheldene skete er uopmærksomhed hos varebilsførerne. Varebilsførerne havde i alle uheldene mulighed for, at foretage en handling så uheldet kunne være undgået. F.eks. var der ved bagendekollisionerne tydelige tegn på kø og holdene køretøjer længere fremme. I de fleste uheld var der tydelige tegn 10-20 sekunder inden kollisionerne.
Træthed
Træthed havde en medvirkende faktor i ca. en tredjedel af uheldene. Flere af disse uheld skete i aften- og nattetimerne, hvor varebilsførerene kørte op bagi et køretøj som holdt stille på vejen. For nogle varebilsførere var deres arbejdsdag tilrettelagt på en sådan måde, så de skulle køre om natten hvor man naturlig er træt. Ligeledes betyder lange arbejdsdage også mentalt træthed. Nogle af de involverede varebilsførere oplyste, at de havde haft en arbejdsdag på 10-12 timer på uheldstidspunktet.
Hastighed
For høj hastighed havde en afgørende betydning i 6 uheld. I 9 andre uheld overskred varebilsførerne også hastighedsgrænse. En øget risikovillig kørsel samt travlhed var nogle af forklaringerne på hastighedsoverskridelserne.
Varebilernes stand og sikkerhedsudstyr
De involverede varebiler havde ikke nogle fejl som medvirkede til at uheldene skete. Hertil var varebilerne også forholdsvis nye, og kun to var mere end 5 år gamle. Varebilerne havde dog begrænset sikkerhedsudstyr i forhold til personbiler. Det vurderes, at knap halvdelen af uheldene muligvis kunne have været undgået eller at personskaderne reduceret, hvis varebilernes sikkerhedsudstyr var mere moderne og svarende til en personbil.
I 7 uheld kunne en adaptiv fartpilot og/eller avanceret nødbremse muligvis have forhindret kollisionen eller reduceret omfanget af personskaderne. Ydermere kunne 9 af uheldene være forebygget såfremt, at varebilerne var udstyret med et system, som kan detektere uopmærksomhed. Et bakkamera kunne have modvirket 2 uheld, hvor varebilen bakkede ind i en fodgænger.
Personskaderne
I de 26 uheld var der i alt 54 parter (førere/fodgængere/cyklister) samt 13 passagerer. Ud af disse kom 15 alvorligt til skade, 14 kom let/moderat til skade og 10 blev dræbt. Ulykker med varebiler er mere alvorlige jf. ulykkesstatistikken, da der er 12 dræbe for hver 100 personskadeuheld. For personbiler er der 6 dræbte pr. 100 personskadeuheld.
gerer. (Varebilsulykker – Temarapport nr. 17, 2021)
*Herunder 2 personbilslignende varebiler, som var uden for undersøgelsens
varebilskriterie.
**En motorcykelfører, 2 cyklister, 2 fodgængere samt en lastbilfører og 2 vare
bilsførere, der var stået ud af deres køretøjer
Den større alvorlighedsgrad i uheld med varebiler skyldes varebilernes vægt, da disse som regel er tungere end alm. personbiler. Hertil er varebilerne oftest også læsset med materialer som også øger vægten. Det ses derfor, at varebilsførerne i højere grad slipper uskadt fra et uheld, såfremt de kollidere med en personbil, og det er så personerne i personbilen som kommer til skade. I de uheld hvor en varebil er kollideret med en lastbil, er det personerne i varebilen som er kommet til skade.
Hvor sker uheldene
10 af uheldene skete på landevejene og 9 på motorvejen. Kun 4 uheld skete i byzonen. Alle uheld som skete på motorvejen er bagendekollisioner.
Mine idér til bedre trafiksikkerhed
Den oplagte indsats er at opgradere varebilerne med det nyeste sikkerhedsudstyr. Heldigvis kan jeg læse i Havarikommisionensrapport, at der kommer nogle EU-krav i 2026 som betyder, at alle varebiler skal opgraderes med sikkerhedsudstyr så uheldene kan forebygges.
Varebilerne kan udstyres med ekstra eftergivelige kofangere, som kan absorbere en del af energien fra en evt. kollision. På den måde kan omfanget af personskaden muligvis reduceres.
Man kommer dog kun så langt med teknologien, hvorfor arbejdsgiverne også kan gøre sit for at sikre trafiksikkerheden. Der kunne fra arbejdsgiverens side f.eks stilles krav om, at der skal holdes pauser med faste intervaller. Ydermere kunne en monteret fartmåler i varebilen også sikre, at varebilsførerne ikke overskrider hastighedsgrænsen. I stedet for at “straffe” dårlig kørsel kunne arbejdsgiveren give en bonus til de chaufførere, som altid overholder hastighedsgrænsen.
Afrunding
Uheld med varebiler er oftest mere alvorlige end uheld hvor der kun er personbiler involveret. Det skyldes primært varebilernes vægt, da de oftest er tungere end personbiler.
Uopmærksomhed og for høj hastighed er typisk en stor medvirkende faktor til, at uheldet sker. For varebilsførerne gælder dog også træthed som en afgørende parameter, da varebilsførerne oftest har lange arbejdsdage eller skal køre om natten. Ydermere kører varebilførerene oftest på lange lige strækninger, hvorfor kedsomhed får dem til at tænke på andre ting end trafikken.
Varebilerne er generelt i god stand, dog mangler de mange af de moderne sikkerhedssystemer som findes i personbiler. Havde varebilerne haft bedre sikkerhedsudstyr kunne ca. halvdelen af uheldene muligvis være undgået.
Skal trafiksikkerheden omkring varebiler forbedres er det nødvendigt, at opgradere varebilerne med det nyeste sikkerhedsudstyr. Endvidere skal der sikres gode arbejdsforhold for varebilsførerne, så de kan holde pauser og evt. hvile sig såfremt de føler sig trætte.
Har du lyst til at læse mere omkring emnet, kan jeg henvise dig til rapporten fra havarikommisionen. Du kan finde rapporten her.