Hvornår er der tale om smutvejskørsel?

Du kender det sikkert, man står og betragter vejen ude foran sit hjem, og efter en rum tid lægger man pludselig mærke til alle de andre bilister på vejen, som tilsyneladende slet intet formål har i området, jah de bor her i hvert fald ikke – det må da betragtes som smutvejskørsel?

Hvad er smutvejskørsel egentligt for en størrelse, og hvordan vurderer man som trafikplanlægger hvorvidt der er tale om smutvejskørsel på en vej? Det dykker jeg ned i i dette blogindlæg.

I dette blogindlæg gør jeg brug af begreber, som jeg tidligere har beskrevet i mit blogindlæg Hvordan planlægger man vejnettet i en by.

Ekstern trafik og lokaltrafik
Forestil dig at byen er opdelt i forskellige zoner, og de forskellige zoner generere så en vis trafikmængde, som enten bliver i zonen eller migrerer frem og tilbage mellem andre zoner. Alt dette trafik betragtes som lokaltrafik, da det hører til zonen og ikke kan flyttes.

Et eksempel på lokaltrafik er trafikken til- og fra en skole. Selvom trafikkanterne til og fra skolen (forældre, skolens ansatte osv.) oftest ikke bor i nærområdet, betragtes de alligevel som lokaltrafik.

Den eksterne trafik har ikke et ærinde i zonen og ideelt set bevæger den sig på trafik- eller fordelingsvejene. Denne trafiktype kan muligvis fjernes fra en zone og istedet ledes igennem en anden.

Breder den eksterne trafik sig udover lokalvejene i et område kan dette batragtes som værende smutvejskørsel, eller hvad der også omtales som gennemkørende trafik.

Hvordan vurderer man omfanget af smutvejskørsel?
Første skridt er at besvare spørgsmålet “hvor meget trafik bør vejen have?”, og det gør man ofte på baggrund af et kvalificeret gæt, da der kun i de aller færreste tilfælde foreligger tal for, hvor meget trafikken på en vej skal være.

Man foretager bl.a. sin vurdering på baggrund af følgende:

– Hvilken vejklasse er vejen kategoriseret som?
– Forbinder vejen to trafik- eller fordelingsveje?
– Er det omkringliggende vejnet meget belastet?
– Hvor stort et område betjener vejen?
– Er der erhverv, institutioner eller andet i området?
– Andre sammenlignelige lokaliteter

Når man har en formodning om hvor meget trafik vejen bør have, kan man foretage en trafiktælling på vejen. Trafiktællingen belyser trafikkens faktuelle forhold såsom antallet af biler, lastbiler, busser, hastigheden osv.

Eksempel på en trafiktælling, hvor information omkring køretøjsklassifikationen ses

Sammenholder man trafiktællingen imod sit kvalificerede gæt får man en indikator for, hvor meget trafik der er gennemkørende på vejen.

Afrunding
Dette er mit oplæg til, hvordan man definerer smutvejskørsel samt en kort gennemgang af, hvordan man kan vurderer omfanget.

Der er i de fleste tilfælde en mindre mængde gennemkørende trafik på de fleste lokalveje, da stedkendte trafikanter ved på hvilke tidspunkter det kan betale sig, at køre via de små lokalveje.

Smutvejskørsel og hvordan trafikken bevæger sig igennem byen er et stort og komplekst emne. I den nære fremtid kommer jeg ind på, hvorfor smutvejskørslen sker samt hvad der kan gøres.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *