Adfærdspsykologien og dens betydning for vejudformningen

Har du nogensinde tænk på, hvorfor vejen er indrettet som den er? Er der mon en grund til, at nogle trafikanter bevidst eller ubevidst overskrider hastighedsgrænsen?

I dette indslag dykker jeg kort ned i, hvilken indflydelse adfærdspsykologien har på udformningen af vejen.

System 1 og System 2
Når man skal træffe et valg befinder ens hjerne sig generelt i to tilstande som kaldes System 1 og System 2. De to systemer beskriver hvorledes hjernen opererer når man skal træffe et valg og de kan kort opsummeres således:

  • System 1 er den hurtige tænkende og intuitive del af vores hjernen, som træffer valg på baggrund af intuition og følelser.
  • System 2 er den langsomt og bevidste tænkende del af vores hjerne, som træffer velovervejede valg på en systematisk måde.

I langt de fleste tilfælde befinder vi os i system 1, hvor vi ikke foretager os dybe overvejelser over de valg vi træffer – dette gælder også når vi færdes i trafikken. Du har sikkert selv oplevet det, du sætter dig ind i bilen om morgenen og bum, så holder du på parkeringspladsen ved din arbejdsplads. Når du tænker dig om kan du ikke rigtig huske så meget fra turen andet end, at du fik planlagt aftensmaden og fik styr på dagens arbejdsopgaver. (Daniel Kahneman)

Hjernen er doven
Når man foretager en handling gentagende gange, såsom turen til og fra arbejde, sker handlingen til sidst ganske automatisk og intuitivt. Dette sker da hjernen ikke længere føler det nødvendigt at tildele mange mentale ressourcer til den pågældende handling. Det åbner så døren op for, at man kan tænke på nogle andre ting end det man foretager sig i øjeblikket. 

Du kan sikkert huske første gang du skulle bakke bilen ud af indkørslen, hvor meget koncentration du havde brug for. Efter nogle gange kunne du dog bakke bilen ud helt uden at tænke over det.

Hvad betyder det for indretningen af vejnettet?
Da trafikanterne oftest befinder sig i system 1 betyder det, at de primært kører intuitivt. Derfor er det vigtigt at vejnettet indrettes ensartet og selvforklarende, så trafikanten uden større omtanke ved hvordan der skal ageres i trafikmiljøet.

Optimalt bør vejen indrettes på en sådan måde, så en trafikant helt uden brug af færdselstavler kan determinere, hvilken hastighed der er tilladt og forsvarlig at køre med samt, hvordan man skal agere. Støder en trafikant på mærkværdige vejudformninger kan det være svært at bedømme, hvordan trafikmiljøet skal anvendes hvilket kan føre til uheld.

Søndre Allé i Breum – her er man inde i byen og må således kun køre 50 km/t selvom, at man som trafikant får følelsen af at være uden for tættere bebygget område.

Et eksempel på en uhensigtsmæssig udformning kan være en vej i byen, som er meget bred og med marker på begge sider. Her er den intuitive tanke at man kører ude i det åbne land, og man er derfor også tilbøjelig til at køre hurtigere end 50 km/t.

Afrunding
Da vi som trafikanter oftest befinder os i system 1, hvor vi agere intitivt og efter vores tidligere erfaringer er det vigtigt, at vejnettet indrettes selvforklarende og ensartet. Det sikre, at vi uden større omtanke ved hvordan vi skal agere i trafikken.

Såfremt en vej ikke er indrettet efter de gældende vejregler og planlægningsprincipper betyder det, at man som trafikant kan komme i tvivl om, hvordan man skal agere hvilket så kan føre til et uheld. eller anden uhensigtsmæssig trafikantadfærd.

Kilder

Daniel Kahneman, At tænke – hurtigt og langsomt (orig.titel: Thinking, fast and slow), dansk udgave 2013. ISBN 978-87-11-39671-1.