Hvorfor skal man ansøge om en overkørsel til den offentlige vej? Hvorfor har min nabo fået tilladelse til en ekstra overkørsel, når jeg ikke kan? Har du også gjort dig sådanne tanker kan dette blogindlæg være noget for dig.
I dette blogindlæg kaster jeg et lys over de problemstillinger og udfordringer, som de private overkørsler skaber for trafikplanlæggerne i de danske kommuner.
Fremtidssikre vejnettet
En af de vigtige opgaver trafikplanlæggerne i kommunerne skal tage hånd om er, at fremtidssikre vejnettet, så der fortsat er plads til nye tiltag eller projekter.
Det kan i mange tilfælde være en udfordring, at tænke på alle fremtidige planer og muligheder for en vejstrækning, og derfor er det netop nødvendigt, at frit holde så meget af det offentlige vejareal som overhovedet muligt.
Såfremt en borger eller erhvervsdrivende ansøger om en ekstra eller udvidet overkørsel granskes der i, hvorvidt denne er nødvendig. I nogle tilfælde kan ansøgeren indrette sin egen matrikel på en sådan måde, så en ekstra overkørsel ikke er nødvendigt.
Hvorfor må naboen når jeg ikke må?
Det kan være vanskeligt at forstå, hvorfor man har fået et afslag på sin ansøgning om en overkørsel, når naboen og mange andre på vejen har fået tilladelse til en eller flere overkørsler.
Oftest hænger det sammen med, at mulighederne på vejen er så indskrænket, at vejen ikke kan bære flere overkørsler. Ligeledes er mange overkørsler givet for år tilbage, hvor planlægningen og forudsætninger var anderledes.
Hvad betyder overkørsler helt konkret?
I Odense Kommune er der på nogle veje så mange overkørsler, at det nærmest er umuligt at foretage nogle tiltag på vejen. Nedenfor giver jeg nogle eksempler på de udfordringer, som jeg bl.a. har stødt på:
LAR-projekter
Odense Kommune fletter i disse dage rigtig meget fingre med Vandcenter Syd, omkring de regnvands mæssige udfordringer på vejnettet. En måde at håndtere alt regnvandet på er et såkaldt LAR-projekt, som er en forkortelse for Lokal afledning af regnvand.
På vejarealet anlægges der regnbede som kan opsamle alt regnvandet på vejen og i nogle tilfælde, kan de tilstødende grundejerer også koble sig på LAR-løsningen, så deres egne matrikler ikke oversvømmes.
Regnbedene er i mange tilfælde forsynet med en såkaldt faskine, som opsamler regnvandet og langsomt udleder det til kloaksystemet. LAR-projekter giver oftest et løft til et byområde, da der skabes en masse grønne elementer i vejarealet. Desværre oplever jeg tit, at der på nogle veje er så mange overkørsler som gør, at der nu ikke er plads til regnbedene.
Parkeringspladser
Det er ulovligt at parkere foran en overkørsel, og derfor fjernes der således også offentlige parkeringspladser på vejnettet, hver gang der anlægges en overkørsel. Dette er specielt kritisk i midtbyen, hvor der i forvejen ikke er synderlig mange parkeringspladser at gøre godt med.
Sankt. Hans Gade i Odense er et godt eksempel, da de mange overkørsler og eksisterende beplantning gør, at der nogle steder slet ikke kan parkeres på vejen.
Eksisterende træer ødelægges
Et punkt de færreste tænker over er de eksisterende træer langs vejnettet. Det er ikke synderligt hensigtsmæssigt, at udsætte træernes rødder for den belastning et køretøj skaber.
Afrunding
Hver gang der godkendes et projekt eller tiltag som skal have adgang til det offentlige vejnet, indskærpes de fremtidige muligheder for vejnettet også.
Det er specielt LAR-projekterne samt parkeringen som lider under antallet af overkørsler på en vej.
I den nære fremtid præsenterer jeg et LAR-projekt i Odense.