{"id":1208,"date":"2021-08-29T20:15:17","date_gmt":"2021-08-29T20:15:17","guid":{"rendered":"https:\/\/trafiktanker.dk\/?p=1208"},"modified":"2021-08-30T08:10:20","modified_gmt":"2021-08-30T08:10:20","slug":"ulykker-med-varebiler","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/trafiktanker.dk\/?p=1208","title":{"rendered":"Ulykker med varebiler"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Havarikommissionen har udgivet en ny rapport, hvori de har analyseret 23 alvorlige ulykker med varebiler. I dette indslag gennemg\u00e5r jeg hovedresultaterne fra rapporten, s\u00e5 du f\u00e5r en indsigt i, hvorledes trafiksikkerheden kan forbedres for varebiler. Hertil kommer jeg ogs\u00e5 med mine tanker vedr. trafiksikkerheden omkring varebiler.<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Havarikommissionen har udgivet en ny rapport, hvori de har analyseret 23 alvorlige ulykker med varebiler. I dette indslag gennemg\u00e5r jeg hovedresultaterne fra rapporten, s\u00e5 du f\u00e5r en indsigt i, hvorledes trafiksikkerheden kan forbedres for varebiler. Hertil kommer jeg ogs\u00e5 med mine tanker vedr. trafiksikkerheden omkring varebiler.<\/p>\n\n\n\n

Baggrund og form\u00e5l<\/strong>

Havarikommisionen udgav i 2005 en rapport, hvor f\u00e6rdselsuheld med varebiler blev analyseret. Rapporten viste bl.a., at uheld med varebiler som regel er mere alvorlige end uheld med personbiler. Endvidere er det oftest personerne i personbilen som kom alvorligt til skade i uheldene. Der er dog sket en del ting med trafikm\u00f8nstre, trafikantadf\u00e6rd samt sikkerhedsudstyr i bilerne som g\u00f8r, at forholdene beskrevet i rapporten fra 2005 muligvis ikke er retvisende mere. (Ulykker med store varebiler, 2005<\/a>)

I takt med en stigende e-handel forventes der ogs\u00e5 et st\u00f8rre antal varebiler p\u00e5 det danske vejnet og derfor har Havarikommisionen besluttet, at det er p\u00e5 tide at gennemf\u00f8re en ny analyse af uheld med varebiler, s\u00e5 fremtidige uheld med varebiler kan forebygges.

Dette indl\u00e6g er baseret p\u00e5 rapporten Varebilsulykker – Temarapport nr. 17, 2021<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

Typiske uheldssituationer<\/strong>

Ud af de i alt 23 uheld var 12 bagendekollisioner, hvor varebilsf\u00f8reren k\u00f8rte op i bagenden af et andet k\u00f8ret\u00f8j. I omtrent halvdelen af uheldene k\u00f8rte varebilsf\u00f8rerne over hastighedsgr\u00e6nse, hvilket i nogle tilf\u00e6lde resulterede i en forv\u00e6rret personskade. Hovedparten af disse uheld skete p\u00e5 motorvejen.

Udover bagendekollisionerne skete der ogs\u00e5 5 frontalkollisioner. Disse uheld skete b\u00e5de p\u00e5 landvejene og i byzonen.

Der er sket 3 krydsuheld hvor varebilsf\u00f8reren ikke overholdt sin vigepligt.<\/p>\n\n\n\n

Typiske \u00e5rsager til uheldene<\/strong>

Uopm\u00e6rksomhed<\/span>
Den hyppigste \u00e5rsag til at uheldene skete er uopm\u00e6rksomhed hos varebilsf\u00f8rerne. Varebilsf\u00f8rerne havde i alle uheldene mulighed for, at foretage en handling s\u00e5 uheldet kunne v\u00e6re undg\u00e5et. F.eks. var der ved bagendekollisionerne tydelige tegn p\u00e5 k\u00f8 og holdene k\u00f8ret\u00f8jer l\u00e6ngere fremme. I de fleste uheld var der tydelige tegn 10-20 sekunder inden kollisionerne.

Tr\u00e6thed<\/span>
Tr\u00e6thed havde en medvirkende faktor i ca. en tredjedel af uheldene. Flere af disse uheld skete i aften- og nattetimerne, hvor varebilsf\u00f8rerene k\u00f8rte op bagi et k\u00f8ret\u00f8j som holdt stille p\u00e5 vejen. For nogle varebilsf\u00f8rere var deres arbejdsdag tilrettelagt p\u00e5 en s\u00e5dan m\u00e5de, s\u00e5 de skulle k\u00f8re om natten hvor man naturlig er tr\u00e6t. Ligeledes betyder lange arbejdsdage ogs\u00e5 mentalt tr\u00e6thed. Nogle af de involverede varebilsf\u00f8rere oplyste, at de havde haft en arbejdsdag p\u00e5 10-12 timer p\u00e5 uheldstidspunktet.

Hastighed<\/span>
For h\u00f8j hastighed havde en afg\u00f8rende betydning i 6 uheld. I 9 andre uheld overskred varebilsf\u00f8rerne ogs\u00e5 hastighedsgr\u00e6nse. En \u00f8get risikovillig k\u00f8rsel samt travlhed var nogle af forklaringerne p\u00e5 hastighedsoverskridelserne. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Den sk\u00f8nnede hastighed i uheldene (Varebilsulykker – Temarapport nr. 17, 2021<\/a>)<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Varebilernes stand og sikkerhedsudstyr<\/strong>

De involverede varebiler havde ikke nogle fejl som medvirkede til at uheldene skete. Hertil var varebilerne ogs\u00e5 forholdsvis nye, og kun to var mere end 5 \u00e5r gamle. Varebilerne havde dog begr\u00e6nset sikkerhedsudstyr i forhold til personbiler. Det vurderes, at knap halvdelen af uheldene muligvis kunne have v\u00e6ret undg\u00e5et eller at personskaderne reduceret, hvis varebilernes sikkerhedsudstyr var mere moderne og svarende til en personbil.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Oversigt over sikkerhedsudstyr i unders\u00f8gelsens varebiler (<\/em>Varebilsulykker – Temarapport nr. 17, 2021<\/a>)<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I 7 uheld kunne en adaptiv fartpilot og\/eller avanceret n\u00f8dbremse muligvis have forhindret kollisionen eller reduceret omfanget af personskaderne. Ydermere kunne 9 af uheldene v\u00e6re forebygget s\u00e5fremt, at varebilerne var udstyret med et system, som kan detektere uopm\u00e6rksomhed. Et bakkamera kunne have modvirket 2 uheld, hvor varebilen bakkede ind i en fodg\u00e6nger. <\/p>\n\n\n\n

Personskaderne<\/strong>

I de 26 uheld var der i alt 54 parter (f\u00f8rere\/fodg\u00e6ngere\/cyklister) samt 13 passagerer. Ud af disse kom 15 alvorligt til skade, 14 kom let\/moderat til skade og 10 blev dr\u00e6bt. Ulykker med varebiler er mere alvorlige jf. ulykkesstatistikken, da der er 12 dr\u00e6be for hver 100 personskadeuheld. For personbiler er der 6 dr\u00e6bte pr. 100 personskadeuheld. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Skadernes alvorlighed fordelt efter trafikanttype. Tallene er inklusive passa
gerer. (<\/em>Varebilsulykker – Temarapport nr. 17, 2021<\/a>)<\/em>
*Herunder 2 personbilslignende varebiler, som var uden for unders\u00f8gelsens
varebilskriterie.
**En motorcykelf\u00f8rer, 2 cyklister, 2 fodg\u00e6ngere samt en lastbilf\u00f8rer og 2 vare
bilsf\u00f8rere, der var st\u00e5et ud af deres k\u00f8ret\u00f8jer<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Den st\u00f8rre alvorlighedsgrad i uheld med varebiler skyldes varebilernes v\u00e6gt, da disse som regel er tungere end alm. personbiler. Hertil er varebilerne oftest ogs\u00e5 l\u00e6sset med materialer som ogs\u00e5 \u00f8ger v\u00e6gten. Det ses derfor, at varebilsf\u00f8rerne i h\u00f8jere grad slipper uskadt fra et uheld, s\u00e5fremt de kollidere med en personbil, og det er s\u00e5 personerne i personbilen som kommer til skade. I de uheld hvor en varebil er kollideret med en lastbil, er det personerne i varebilen som er kommet til skade. <\/p>\n\n\n\n

Hvor sker uheldene<\/strong>

10 af uheldene skete p\u00e5 landevejene og 9 p\u00e5 motorvejen. Kun 4 uheld skete i byzonen. Alle uheld som skete p\u00e5 motorvejen er bagendekollisioner.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Parters og passagerers tilskadekomst fordelt p\u00e5 vejtype (<\/em>Varebilsulykker – Temarapport nr. 17, 2021<\/a>)<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Mine id\u00e9r til bedre trafiksikkerhed<\/strong>

Den oplagte indsats er at opgradere varebilerne med det nyeste sikkerhedsudstyr. Heldigvis kan jeg l\u00e6se i Havarikommisionensrapport, at der kommer nogle EU-krav i 2026 som betyder, at alle varebiler skal opgraderes med sikkerhedsudstyr s\u00e5 uheldene kan forebygges.

Varebilerne kan udstyres med ekstra eftergivelige kofangere, som kan absorbere en del af energien fra en evt. kollision. P\u00e5 den m\u00e5de kan omfanget af personskaden muligvis reduceres.

Man kommer dog kun s\u00e5 langt med teknologien, hvorfor arbejdsgiverne ogs\u00e5 kan g\u00f8re sit for at sikre trafiksikkerheden. Der kunne fra arbejdsgiverens side f.eks stilles krav om, at der skal holdes pauser med faste intervaller. Ydermere kunne en monteret fartm\u00e5ler i varebilen ogs\u00e5 sikre, at varebilsf\u00f8rerne ikke overskrider hastighedsgr\u00e6nsen. I stedet for at “straffe” d\u00e5rlig k\u00f8rsel kunne arbejdsgiveren give en bonus til de chauff\u00f8rere, som altid overholder hastighedsgr\u00e6nsen.<\/p>\n\n\n\n

Afrunding<\/strong>

Uheld med varebiler er oftest mere alvorlige end uheld hvor der kun er personbiler involveret. Det skyldes prim\u00e6rt varebilernes v\u00e6gt, da de oftest er tungere end personbiler.

Uopm\u00e6rksomhed og for h\u00f8j hastighed er typisk en stor medvirkende faktor til, at uheldet sker. For varebilsf\u00f8rerne g\u00e6lder dog ogs\u00e5 tr\u00e6thed som en afg\u00f8rende parameter, da varebilsf\u00f8rerne oftest har lange arbejdsdage eller skal k\u00f8re om natten. Ydermere k\u00f8rer varebilf\u00f8rerene oftest p\u00e5 lange lige str\u00e6kninger, hvorfor kedsomhed f\u00e5r dem til at t\u00e6nke p\u00e5 andre ting end trafikken.

Varebilerne er generelt i god stand, dog mangler de mange af de moderne sikkerhedssystemer som findes i personbiler. Havde varebilerne haft bedre sikkerhedsudstyr kunne ca. halvdelen af uheldene muligvis v\u00e6re undg\u00e5et.

Skal trafiksikkerheden omkring varebiler forbedres er det n\u00f8dvendigt, at opgradere varebilerne med det nyeste sikkerhedsudstyr. Endvidere skal der sikres gode arbejdsforhold for varebilsf\u00f8rerne, s\u00e5 de kan holde pauser og evt. hvile sig s\u00e5fremt de f\u00f8ler sig tr\u00e6tte.

Har du lyst til at l\u00e6se mere omkring emnet, kan jeg henvise dig til rapporten fra havarikommisionen. Du kan finde rapporten her<\/a>.<\/p>\n\n\n\nAndre sp\u00e6ndende indl\u00e6g<\/b>
\n